Bar og restaurant med Troldtekt nomineret til Byens bedste

12.08.2021

Det er nok den lækre mad og de velsmagende øl, gæsterne især husker, når de har besøgt restauranten Sushi Anaba eller ølbaren BRUS. Men også akustikken er i fokus med Troldtekt løsninger som en del af designet. De to steder var nomineret i Berlingskes kåring af Byens Bedste i København 2021.

»Alle detaljer ved Anaba er et vidnesbyrd om Mads Battefelds dedikation og hang til perfektion.«

Sådan skrev Berlingskes madanmelder Svend Rasmussen i sin seks-stjernede anmeldelse af den københavnske restaurant Sushi Anaba. Og restaurantejer og køkkenchef Mads Battefelds blik for detaljer går også igen i indretningen af restauranten, hvor intet er overladt til tilfældighederne – heller ikke akustikken, som du kan læse mere om i vores interview med arkitekten Anne Baun Danielsen.

Sushi Anaba var nomineret som Byens Bedste Restaurant 2021 i Berlingskes årlige afstemning, som hædrer københavnske oplevelser i 15 kategorier. Restauranten, der kun har plads til otte gæster ad gangen, er minimalistisk og stramt indrettet efter japansk forbillede og med sortmalede Troldtekt line akustiklofter, som er en del af Troldtekts prisvindende designserie.