God akustik uden skadelig kemi

De fleste nordeuropæere opholder sig næsten al deres tid indendørs. Derfor er det afgørende, at bygninger har et sundt indeklima.

Vi lever vores liv i bygninger, hvor vi slapper af, uddanner os, går på arbejde, dyrker sport eller spiser ude. En typisk nordeuropæer bruger 80-90 procent af sin tid indendørs, så det er afgørende at have fokus på sundheden i det byggede miljø.

Dårlig luftkvalitet og akustik kan for eksempel gå ud over produktiviteten på arbejdspladsen – og indlæringen i skoler. Dertil kommer, at et usundt indeklima kan give sygdom, allergier og generelt dårlig trivsel.

Troldtekt sikrer god akustik, som er en vigtig del af et sundt indeklima. Samtidig er Troldtekt dokumenteret fri for skadelige indholdsstoffer, som kan forurene indeklimaet. Desuden kan akustikpladerne både optage og afgive fugt, hvilket kan give et bedre oplevet indeklima.