Om Troldtekt® tiles T24
Designloft med grafisk udtryk og enkel montage
Troldtekt tiles T24 er en designløsning, som giver loftet et grafisk og elegant udtryk. Pladerne indgår i et synligt T24-skinnesystem, som gør montagen både enkel og effektiv – helt uden brug af værktøj eller skruer. Samtidig kan loftet let demonteres, så installationer over lofterne altid er nemme at tilgå.
Løsningen kan kombineres med standardelementer som 600x600 belysning eller ventilationsmoduler. Det giver arkitekter og bygherrer frihed til at skabe funktionelle indretninger, der fungerer i alt fra kontorer og uddannelsesmiljøer til kulturbyggerier og institutioner.
Ekstra spor giver sømløst udtryk
På alle akustikpladens fire sider er fræset et halvt spor. Når du monterer to plader ved siden af hinanden, opstår derfor et ekstra spor, som passer til T24-skinnen. Skinnerne bliver trukket op i loftet, så loftet får et næsten sømløst udtryk – selv med de synlige T24-skinner.
Få nyt design i det nuværende loftsystem
Troldtekt Tiles T24 kan eftermonteres i et eksisterende T24 skinnesystem og kan nemt kombineres med lysarmaturer og andre installationer.
NB: Eftermontering kræver, at det eksisterende ophængssystem er konstrueret til at bære EN belastning på 10,0 kg/m2 (B-s1,d0) eller 11,5 kg/m2 (A2-s1,d0) uden at overskride EN nedbøjning på L/500 i henhold til EN 13964, klasse 1.
Dette krav gælder også for alle tilhørende forbindelser (f.eks. vægbeklædning) og eventuelle ekstra belastninger, og de nødvendige ekstra ophæng/stropper skal installeres for at sikre tilstrækkelig bæreevne.