Stemning i Sydhavnen
I den nybyggede del af Sydhavnen ”Engholmene” har restauranten Bjørn & Delfino etableret sig og skabt en stemning af at være et stamsted, hvor man altid ved, hvad man har lyst til at spise.

Engholmene er primært boligbebyggelser, mens der i gadeplan er forskelligt erhverv, primært caféer og restauranter. Med udsigt til vandet eller endda mulighed for at sidde på kanten af vandet er beliggenheden også oplagt. Restauranten har sit pudsige navn, fordi man i sommerhalvåret ser sig selv som en legesyg delfin, og menukortet er let med meget fisk. I vinterhalvåret har stedet mere karakter af bjørnens hule.
Store glaspartier med døre giver en fin kontakt mellem inde og ude i restauranten, og de to forskellige miljøer er begge inspireret af middelhavskulturen. Selvom stedet ligger i et boligområde i Sydhavnen, tiltrækker det gæster fra hele København for stedets atmosfære og høje kvalitet.
Akustik er kommet for at blive
Med sikker hånd er restauranten blevet indrettet i det rå betonhus med elementer af træ, farver, tekstiler og kunst. Den sammensatte stil understreges af vintagemøbler og vævede lamper fra Made by Hand, som er nabo til restauranten. Rummets charme understreges af en god akustik, som ikke i sig selv er synlig, men alligevel markerer sig ved at være et loft med integrerede linjer.
Troldtekt loftet udgør effektiv lydabsorbering og tilføjer et designelement med sine præcise linjer. Den sorte farve er populær i restauranter, da det tilføjer hygge og samtidigt skjuler bl.a. lampeskinner. Bjørn og Delfino er en del af Gorm’s, og ejerne bag har efterhånden erfaring med kundernes forventning til en god akustik, hvorfor det var en høj prioritet at få integrereret fra start, da Bjørn & Delfino blev bygget.