Restaurant Kampai

Kampai, en af Mexicos mest kendte restauranter, ligger i Playa del Carmen, en lille by med masser af natteliv og fine restauranter på den mexicanske riviera. Restauranten har specialiseret sig i sushi, seafood og sake.

Troldtekt, Restaurant Kampai
Foto: Stephen Karlisch

Et vigtigt element af hele restaurantoplevelsen er at kunne spise i behagelige, æstetiske og rolige omgivelser.  For arkitekter er dette særligt svært at opnå på grund af det høje støjniveau affødt af snak under middagen, personale i konstant bevægelse og klirren af service og bestik – ofte forværret af stole, der skraber hen over gulve uden tæpper.

Den afslappede stemning af strandferie kommer i høj grad til udtryk i den skønne indretning hos Kampai med borde af træ og stole af metal i forening med nøgne gulve, stenvægge og træmaterialer. Farven afspejler områdets bohemeagtige atmosfære.

På grund af disse hårde overflader og fraværet af lydabsorberende materialer valgte arkitekterne at anvende Troldtekt akustikplader til loftet.  Denne løsning betyder, at efterklangen i rummet reduceres kraftigt, hvilket skaber en mere støjsvag indretning, som yderligere er blevet udbygget med integreret loftlys.

Troldtekt loftpaneler er lavet af den 100% naturlige råvare certificeret træ og cement udvundet fra den danske undergrund, hvilket betyder, at de giver en høj lydabsorption i hele restauranten og samtidig har en stor holdbarhed, naturlig åndbarhed, lave levetidsomkostninger og stor bæredygtighed.