Danmarks mest eksklusive sponsor-faciliteter

FC Midtjyllands hjemmebane i Herning har fået en luksuriøs opgradering.

Akustiklofter fra Troldtekt i sportsanlæg

Glem alt om triste plasticstole, hullede baner og forkullede grillpølser. Moderne fodbold anno 2024 kræver de bedst tænkelige forhold for spillere, erhvervslivet og sponsorerne. På MCH Arena har græsset fået indsyet 5% nylontråde, og den nye hybridbane nurses, som var det en kongelig plæne. Den østvendte tribune har fået en stor tilbygning og er blevet hævet op, så der virkelig er flot udsyn fra de nye VIP-lokaler. Der er plads til over 700 personer, der nu har adgang til fodbold på 1. klasse.

Ankomsten er grandios og samtidig rå på den fede måde. En foyer i glas, stål og beton tager imod med nærmest minimalistisk enkelhed. Derefter går turen med elevator eller via trapper til det store VIP-loungeområde eller helt op til de 11 skybokse på øverste niveau. Fra disse lokaler er der på begge etager direkte adgang til overdækket tribune med opvarmede sæder i biografkvalitet.

 

Eksklusivt og uformelt på samme tid

Loungen er over 1400 kvadratmeter stor, men der er helt bevidst kalkuleret med god plads til 420 spisende gæster. Indretningen er inspireret af de bedste restauranter i København og er udført af Space Copenhagen. Det er eksklusivt, men uden at det går ud over den uformelle stemning og det afslappede miljø, som fodbold jo grundlæggende udspringer af. Der er lagt vægt på hospitality-oplevelsen, som vel bedst kan beskrives som et sted hvor det er rart at være, og hvor der optimale betingelser for at dyrke fællesskabet og kontakt mennesker imellem.

Der har også været fokus på den gode lyd. Dels har B&O leveret 114 high-end højttalere, som erstatter den skrattende larm, som ofte findes på store idrætsanlæg. Desuden er der monteret elegante Troldtekt v-line – akustik plus – i sort farve, der passer perfekt til den øvrige aptering. De lineære spor i pladerne er med til at få rummet til at virke særlig langstrakt. Sammen med tykke tæpper fra Ege Carpets, giver det et attraktivt lydmiljø, som understøtter det sociale samvær.

På tredje sal er der 11 skybokse, hvor firmaer kan leje sig ind for 500.000 kr. for en sæson. Her er typisk plads til 20 gæster og der er installeret bar, samt storskærm i de individuelt indrettede lokaler. Også her er der monteret Troldtekt i sort eller lys nuance. Den største skyboks kan rumme 40 personer og er helt naturligt reserveret FC Midtjylland og deres gæster.

 

Fakta:

MCH Arena i Herning har investeret 125 mio. kr. i en seriøs opgradering. Intentionen er at tilbyde en hospitality-oplevelse, der matcher de bedste i Norden.