Kendt arkitekt: En fremtid uden bygninger og råvarer

Vi opnår ikke bæredygtigt byggeri ved kun at jagte effektiviseringer og optimere processer. Sådan lyder beskeden fra den kendte hollandske arkitekt Thomas Rau. Han efterlyser en transformation, der grundlæggende rykker ved menneskets rolle på jorden.

Noget, der falder i ørerne, når man taler med den hollandske arkitekt Thomas Rau, er den måde, han går til angreb på med sproget. Som når han siger:

– Den største misforståelse er, at vi tror, at vi skal bygge bygninger. I fremtiden er bygningen et resultat af en logistikproces, siger han. På samme måde er råvarer heller ikke råvarer, men naturens kunstværker eller limited editions (begrænset oplag), og i fremtiden skal vi se bygninger som depoter af ”limited editions”.

–Vores tilværelse er midlertidig, og det betyder også, at vores behov er midlertidige. Så når vi laver en løsning på vores midlertidige behov – for eksempel at opføre et hus – så er det egentlig bare en samling af midlertidigheder, forklarer han.

Når Thomas Rau bruger så mange kræfter på at omdefinere begreberne inden for byggeriet, skyldes det, at han er på jagt efter en grundlæggende forandring af vores syn på verden og vores rolle i den.

– Det, som virkelig skal ændres, er, at vi skal indse, at vi ikke er værterne, men gæster på Planet Jorden. En vært opfører sig helt anderledes end en gæst. Vi skal organisere vores økonomi som gæster, fordi alt bliver givet til os. Det er ikke os, der skaber det, siger han.

Bæredygtighed fører til manipulation

Thomas Rau, der har stiftet RAU Architects og i 2013 blev valgt som Årets Arkitekt i Holland, er ikke bange for at ødelægge den gode stemning. Eksempelvis retter han skytset mod et af vor tids mest brugte ord – nemlig ”bæredygtighed”:

– Bæredygtighed og cirkulær økonomi bliver ofte brugt, som om det er synonymer, men det er det ikke. Bæredygtighed er optimeringer inden for det eksisterende system – at vi skal bruge færre materialer, mindre energi eller reducere forureningen. Men optimeringsprocesser er også det samme som, at man ikke ændrer noget, siger han. Han nævner som eksempel den såkaldte ”dieselgate”, hvor den tyske bilgigant Volkswagen ved hjælp af software prøvede at snyde, så firmaets biler levede op til miljømyndighedernes emissionskrav.

– Jagten på optimeringer og effektiviseringer ender med at føre til manipulation, siger Thomas Rau.  

Modsat bæredygtighed står den cirkulære tilgang, hvor man fundamentalt ændrer ved systemet – og det er er her, vi kommer tilbage til Thomas Raus pointe om, at mennesker skal lære at opføre sig som gæster:

– Den cirkulære tænkning er en fundamentalt ændret indstilling mellem mennesker og alt, der gør vores liv muligt. Det er en helt ny dagsorden i forholdet mellem mennesker og natur, siger han og tilføjer, at tænkningen skal gå igen i alle brancher fra byggesektor til bilbranche.

Bygninger med cirkulært potentiale

Det er her, Thomas Rau peger mod en fremtid, hvor bygninger ikke længere er bygninger – men bare resultatet af en logistikproces eller et depot af ”limited editions”.

– Når vi så ikke har brug for bygningen længere, fordi vores midlertidige behov er opfyldt, kan vi skille den ad og tage materialerne ud igen, forklarer han.

Her ligger også grundtanken bag materiale-databasen, Madaster.com, som Thomas Rau har været med til at stifte.

Madaster er en online-database over byggematerialer og -produkter som retter sig mod professionelle i byggeriet. Databasen bliver brugt i en lang række lande – herunder Danmark, Tyskland, Norge, Finland Holland, Østrig, Schweitz, Storbritannien og Australien.

Madaster udsteder såkaldte materialepas på baggrund af de oplysninger, som bliver indtastet, og giver på den måde fremtidige generationer en mulighed for at lokalisere og vurdere genanvendelsespotentialet, når bygningerne har tjent deres formål.

– Vi kan ikke gøre noget for fremtiden, fordi vi ikke kender fremtiden. Man ved aldrig, hvad folk i fremtiden vil gøre med bygningen, selvom den kan skilles ad. Hvis de smider materialerne væk, så er det cirkulære potentiale væk. Det eneste, vi kan gøre, er at organisere os, så vi giver fremtiden handlemuligheder, siger han.

Troldtekts produkter er også – via et samarbejde med Building Material Scout - at finde på Madaster.com. Det betyder, at brugere hurtigt kan finde produktdata om Troldtekt-produkter frem til igangværende byggeprojekter.

Ansvar og magt placeret samme sted

Thomas Rau ønsker ikke kun et system, der dokumenterer, hvor råvarerne (eller ”limited editions”) er brugt henne. Han peger på, at den nødvendige transformation kun er mulig, hvis vi grundlæggende ændrer den måde, som magten og ansvaret er fordelt.

– I vores eksisterende system er magten og ansvaret adskilt. Nogen har magten – dem, der eksempelvis producerer byggematerialerne eller bygningen – mens andre er nødt til at tage ansvaret efter endt levetid. På den måde kan man sige, at et produkt er et organiseret problem. Så hvordan kan vi arrangere vores økonomi, så magten og ansvaret altid er det samme sted? spørger han retorisk.

For svaret er, at magt og ansvar skal placeres samme sted – så producenten af produktet også er ansvarlig for tage produktet retur og udnytte det cirkulære potentiale.  

– På den måde bliver producenten ansvarlig for sine egne beslutninger Så hvis man som producent producerer et dårligt produkt, får man selv det dårlige tilbage. Hvis man laver et godt produkt, får man måske et materialedepot tilbage, som man kan skille ad og samle på en ny måde, siger han.

Thomas Rau peger på Ukraine-krigen som et vendepunkt, hvor vi har fået øjnene op for ressource-begrænsningerne.

– Vi skal som mennesker lære at handle frivilligt. For hvis vi ikke lærer at forandre i god tid frivilligt, så skal vi på et tidspunkt ændre os ufrivilligt, siger han.

En logistikproces som samlesæt

Thomas Rau og RAU Architects har selv stået bag flere projekter, hvor ideerne om den cirkulære økonomi er udfoldet. En af bygningerne (eller ”logistikprocesserne”, som Rau kalder dem) er Tij Observatory, der ligger i et sårbart naturområde ved sluserne ved udmundingen af Haringvlet i Holland. Tij Observatory er et udkigstårn for fuglekiggere, der gerne vil følge stærene på træk.

– Det er et meget skrøbeligt naturområde, og mennesker må slet ikke være der. Så udfordringen var at tilrettelægge en logistikproces, der var så skånsom som mulig for miljøet, forklarer Thomas Rau.

Løsningen blev et unikt udkigstårn i træ formet som et kolossalt stæreæg:

– Stavene er fremstillet i Helsinki. Vi fandt et firma, der kan udskære træet efter en 3D-model, så det bliver til et samlesæt bestående af ca. 400 stave, der alle har sin egen form. Så vi fik nærmest en IKEA-samlevejledning med materialerne. Det betød, at vi kunne samle bygningen på stedet uden store forstyrrelser på jorden, fortæller han. Og vigtigst af alt: Bygningen har cirkulært potentiale.

– Vi kan skille det ad og fragte det til et andet sted. Tij Observatory kan skilles ad og genopføres mange flere gange end en IKEA-stol, siger han.  

Fakta om Thomas Rau og RAU Architects

  • Thomas Rau (f. 1960) er arkitekt og stifter af både RAU Architects og Turntoo
  • RAU Architects og Turntoo er nogle af de første virksomheder, der fokuserer på cirkulær økonomi i Holland.
  • Thomas Rau har desuden sammen med medforfatter Sabine Oberhuber udgivet bogen ”Material Matters”, der udfolder deres fælles filosofi.
  • Ideerne i bogen blev fundamentet for materiale-databasen Madaster.com, der blev stiftet i 2017.
  • Thomas Rau optræder ofte som oplægsholder – blandt andet på Building Green 2022 i Aarhus.

FOTO:

Thomas Rau, arkitekt og stifter af RAU Architects og Turntoo.