Sådan bidrager Troldtekt til bedre indeklima i skoler 

God akustik, dokumentation for materialesundhed og effektiv ventilation. Læs her, hvordan Troldtekt kan gøre en forskel inden for de forskellige elementer i et godt indeklima.

29.04.2025
Akustiklofter fra Troldtekt i skolebyggeri

Igennem et halvt århundrede har Troldtekt akustiklofter været et populært valg til skolebyggeri. Først i Danmark, men i dag også i Tyskland, Sverige, Norge, England – samt en lang række andre lande. 

Lofterne gør det muligt at tilgodese flere indeklimahensyn på samme tid – og dermed skabe bedre betingelser for elevernes indlæring samt for skolens anlægs- og driftsøkonomi.

Akustisk indeklima: Ro til at høre, hvad der bliver sagt

Hårde og glatte overflader som beton, glas og gips giver en lang efterklangstid, fordi lyden reflekteres mange gange, før den forsvinder. Har overfladerne i rummet derimod en åben overfladestruktur som Troldtekt akustikplader på lofter og/eller vægge, vil lyden hurtigt dø ud. Det giver en kort efterklangstid og rigtig god akustik.

Mens et betonloft kun absorberer 1-2 procent af lyden, kan et Troldtekt loft – afhængig af konstruktionen – typisk absorbere 80-90 procent af lyden. Det giver optimal effekt, når akustikloftet monteres med en afstand på 200-300 millimeter til det faste loft, og når Troldtekt pladerne har et lag bagvedliggende mineraluld. 

Hvis du vælger varianten Troldtekt akustik Plus, får du en tolagsplade, der består af en Troldtekt træbetonplade med en påklæbet bagbeklædning. Bagbeklædningen er enten en tynd akustikdug eller et lag forseglet mineraluld. Fordi Troldtekt akustik Plus består af både en akustikplade og bagbeklædning, bliver begge dele monteret i én og samme arbejdsgang. Det sikrer en høj akustisk effekt og sparer tid på byggepladsen. Troldtekt akustik Plus giver også mulighed for høj lydabsorption i de lave frekvenser, hvilket er med til at sikre en god taleforståelighed – et parameter, der er særligt vigtigt i skoler.

 

Atmosfærisk indeklima: Fri for skadelig kemi

Troldtekt akustikplader har opnået den internationale certificering Cradle to Cradle Certified® på guldniveau. En af kategorierne i certificeringen er Material Health, og indholdsstofferne i Troldtekt træbeton er dermed grundigt analyseret. Analysen dokumenterer, at Troldtekt ikke indeholder stoffer som er skadelige for mennesker og miljø.

Cradle to Cradle Certified vurderer også indholdsstofferne i forhold til senere livscyklusfaser og dokumenterer, at Troldtekt træbeton efter endt brug kan indgå i et biologisk og teknisk kredsløb. 

Troldtekt har desuden opnået flere internationale indeklimamærkninger – herunder indeklimamærket af Dansk Indeklima Mærkning (under Teknologisk Institut), som vurderer partikel- og lugtemissioner. Andre eksempler på certificeringer er Allergy UK’s ’Allergy Friendly Product Award’ og den tyske ’Blauer Engel’, som dokumenterer de certificerede produkters belastning på vand, jord, luft og sundhed.

Troldtekt, Vallensbæk School
Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect
Vallensbæk Skole

Termisk indeklima: Ventilation gennem akustikloftet 

Systemløsningen Troldtekt ventilation kan være med til at sikre behagelige temperaturer og et lavt CO2-niveau i klasserne. 

Troldtekt ventilation er baseret på lavimpulsindblæsning gennem et ventilationsloft, som består af Troldtekt ventilationsplader. En del af loftet er aktive plader, hvor luften kan strømme igennem. Størstedelen af loftet er passive akustikplader med forseglet mineraluld på bagsiden, så luften ikke kan trænge igennem. Lokalets størrelse og ventilationsbehov afgør fordelingen mellem de to pladetyper, men typisk vil 10-20 procent af loftet være aktive plader. 

Fladen til indblæsning er dermed væsentligt større end i de fleste traditionelle ventilationssystemer, hvor luften ledes ind gennem ventilationskanaler. Det betyder, at elever og lærere undgår gener fra træk, samtidig med at det lave tryk giver et markant reduceret energiforbrug. Ventilationsloftet kan sikre et stort luftskifte på op til otte gange i timen, og en indblæsningstemperatur, som er otte grader lavere end rumtemperaturen. Der er altså mulighed for en køleeffekt, som du normalt kun opnår med en kombination af ventilation og kølelofter. Så der er altså også mulighed for at opnå en køleeffekt på varme dage. 

Et DTU-forsøg på Vallensbæk Skole, hvor to lokaler fik monteret et ventilationsloft fra Troldtekt, viser, at elever klarer sig 10 procent bedre, når luftkvaliteten er i top. I det forbedrede indeklima nåede eleverne således fem procent flere opgaver og lavede halvt så mange fejl. 

Fordi Troldtekt akustikplader både kan optage og afgive fugt, bidrager de samtidig til at sikre et indeklima, hvor luften hverken er for tør eller fugtig. Luftfugtigheden har betydning for brugernes oplevede komfort i et rum.

 

Visuelt indeklima: Høj lysrefleksion og hyggelige rum 

Når du vælger hvidmalede eller lyse Troldtekt akustikplader, får du en akustikflade, som reflekterer en stor del af lyset. Hvidmalet Troldtekt reflekterer op til 77 procent, mens Troldtekt i lys natur reflekterer cirka 50 procent af lyset. Omvendt kan mørke lofter også spille en rolle i rum, hvor der er behov for fordybelse, kreativitet og intimitet. Når vi træder ind i et rum med mørke materialer, så dæmper vi helt automatisk stemmen, fremhæver trendforskeren Rikke Skytte i en temaartikel på Troldtekts hjemmeside.

Foruden lyset har også rummenes indretning og æstetik betydning for trivslen hen over skoledagen. I de fleste rum er loftet den største sammenhængende flade. Derfor er det oplagt at beklæde loftsfladen med et materiale, som på én gang sikrer god akustik og giver et løft til lokalets æstetik. Troldtekt opfylder begge kriterier og giver arkitekter stor frihed til at designe deres eget udtryk. Troldtekt kan leveres som naturplader eller som malede plader. Naturpladerne kan i princippet males i alle farver – og på den måde passe sammen med farveskalaen i skolens øvrige interiør.

Drift: Robust, holdbart og nemt at vedligeholde 

Troldtekt er et robust og holdbart materiale, der kombinerer styrken fra cement med træets åndbarhed. Det betyder, at akustikpladerne har en levetid på mindst 50 år. Undervejs kræver lofterne kun begrænset vedligehold, og levetiden kan forlænges med reparation og maling. Opstår der huller i pladerne, er de nemme at reparere, og pladerne kan males igen og igen, uden at det går ud over den akustiske effekt. 

Ud over at Troldtekt akustikplader sikrer god akustik i klasserum og fællesområder, er de velegnede til montering i for eksempel skolens sportshal, bruserum og eventuelle svømmehal. Troldtekt akustikplader er testet for boldskudssikkerhed i henhold til “Prüfung der Ballwurfsicherheit, DIN 18032 Teil 3, Sportshallen für Turnen und Spiele”. En lang række konstruktioner med Troldtekt akustikplader er afprøvet på instituttet i Stuttgart og godkendt til anvendelse som akustikloft i sportshaller, hvor de bliver udsat for stor belastning, når for eksempel en håndbold kommer susende med fuld fart. 

Teknologisk Institut, som er et akkrediteret institut, har desuden dokumenteret, at Troldtekt kan tåle rum med en fugtbelastning på op til 98 procent (+2/-5 procent). Testen er udført i et rum med en temperatur på 40 grader. Dermed har Troldtekt opnået CE-mærkningens højeste niveau (D) inden for vandbestandighed.

 

Sådan bidrager Troldtekt til bygningscertificeringer

Certificering af bygninger – herunder også skoler – vinder frem. Det er med til at sikre en faktabaseret og holistisk tilgang til at bygge med omtanke for både mennesker og miljø.

Troldtekt akustikløsninger vægter positivt, når en bygning skal certificeres, herunder til en række af kriterierne inden for forskellige områder af indeklimaet. I samarbejde med Rambøll har Troldtekt dokumenteret, hvordan akustikløsningerne bidrager positivt til de forskellige kriterier i DGNB, BREEAM, WELL og LEED. 

I praksis har Rambøll udarbejdet dokumentationspakker, som er en hjælp, når rådgivere skal vurdere Troldtekts specifikke bidrag. Akustikløsningernes vægtning i et konkret byggeri beror dog altid på den specifikke bygning, herunder de øvrige materialevalg

Gå på opdagelse i de vellykkede eksempler

I vores referencesektion kan du se en lang række eksempler på vellykket skolebyggeri, hvor Troldtekt akustikløsninger bidrager til et godt indeklima. 

Tag med til skoler i Skandinavien, Tyskland, Storbritannien, Benelux og flere andre steder. 

Se alle referencer inden for undervisning