Tabellerne nedenfor viser, hvilke kriterier Troldtekt kan bidrage til i en DGNB-certificering af kontorbyggeri, og hvor meget hvert enkelt kriterie vægter i certificeringen. Troldtekt kan have positiv indflydelse på pointene inden for kriterier, der udgør i alt 52,7 procent af den samlede certificering.
Point fra projekt til projekt
Hvilken specifik indflydelse Troldtekt akustikløsninger har, afhænger af det enkelte byggeri, herunder de øvrige materialer, der benyttes i bygningen.
For eksempel vil en bygning score topkarakter på et af de specifikke underkriterier, hvis mindst 90 procent af træet i de anvendte byggematerialer er PEFC™- eller FSC®-certificeret. Her trækker Troldtekt op i regnskabet, fordi træet i akustikløsningerne er produceret af rødgran fra lokale skove i Danmark og er PEFC- eller FSC-certificeret (FSC®C115450).
Et andet eksempel er, at Troldtekt produkter bidrager positivt til kriteriet ’Byggeplads/Byggeproces’, fordi byggeaffald med Troldtekt træbeton kan vende tilbage til naturens kredsløb.