DGNB holder grøn aktionsuge med Troldtekt som partner

Internationale paraplyorganisationer for bæredygtigt byggeri sætter igen i år fokus på behovet for grøn omstilling. Det sker under World Green Building Week i september. I Tyskland er DGNB tovholder for en digital aktionsuge – og Troldtekt deltager som partner med et oplæg.

08.09.2022

To gange i løbet af efteråret åbner SCHULBAU dørene til inspirerende messer om skolebyggeri. Her kan arkitekter og beslutningstagere få viden og inspiration til at skabe sunde og dokumenteret bæredygtige skoler. I Tyskland vil der forventeligt blive investeret mere end 40 milliarder euro i skoler frem til 2030.

Troldtekt deltager med både en stand og ekspertoplæg på begge efterårets messer:

Byggeriet tegner sig for cirka en tredjedel af verdens CO2-udledning og ressourceforbrug. Derfor spiller sektoren også en stor rolle i den grønne omstilling. Under mottoet ’Building for everyone’ inviterer DGNB e.V. til gratis online foredrag og debatter under den tyske udgave af den globale World Green Building Week.

Aktionsugen finder sted 12.-16. september 2022. Hver dag er der oplæg om forskellige temaer inden for bæredygtigt byggeri. I ugens løb kan du høre om alt fra bæredygtige materialevalg til vejen mod klimapositive byer. Desuden præsenterer DGNB en række af organisationens medlemmer og muligheder.

 

Oplæg på ugens første dage

Troldtekt er med som en af DGNB’s partnere på World Green Building Week. Vores bæredygtigheds- og kommunikationschef, Tina Snedker Kristensen, deltager med et online oplæg om Troldtekts strategiske arbejde med cirkulær økonomi og de nye Troldtekt akustikplader baseret på den CO2-reducerede cementtype FUTURECEM. Oplægget er programsat mandag den 12. september kl. 14:00.

Troldtekt bidrager positivt til DGNB

DGNB e.V. varetager og udvikler den tyske DGNB-certificering af bæredygtige bygninger. Certificeringen lægger vægt på en holistisk tilgang til bæredygtighed med kriterier inden for blandt andet det økologiske, det økonomiske og det sociokulturelle område.

Den holistiske tilgang gør sig også gældende i designkonceptet Cradle to Cradle, som i et årti har været omdrejningspunktet for Troldtekts forretningsstrategi. Troldtekt akustikløsninger bidrager positivt til kriterier, som tilsammen udgør omkring halvdelen af en bygnings mulige point i en DGNB-certificering.

Læs mere om Troldtekts bidrag til DGNB-certificeret byggeri

Se hele programmet for World Green Building Week på DGNB’s hjemmeside