Circular Build Forum: Bliv klar til digitale produktdata
Hvis byggeriet skal være cirkulært, kræver det præcise produktdata samlet i materiale- og bygningspas. På konferencen Circular Build Forum 17.-18. januar 2023 kan du blive introduceret til parametrene for materialepasset og høre om Troldtekts erfaringer som byggevareproducent.
I fremtiden vil byggeriets professionelle være helt fortrolige med, hvad et materialepas og et bygningspas er. Men i 2023 kræver det stadig tilvænning at forestille sig, hvordan vi får et digitalt overblik over byggematerialers rejse – både når de er i produktion, når de er i brug, og når de efter bygningens levetid kan genanvendes i nyt byggeri.
Nu har du chancen for at få en introduktion til materialepasset af en de førende eksperter på området på konferencen Circular Build Forum, der løber af stablen den 17.-18. januar på Hotel Nyborg Strand. Her kan du på konferencens dag 1 opleve arkitekt og Head of Materials Martha Lewis fra Henning Larsen. Sammen med blandt andre Troldtekt vil hun guide deltagerne gennem parametrene for materialepasset.
Martha Lewis har lang erfaring med at arbejde med øget bæredygtighed i byggeriet, som du også kan læse om i vores temainterview med hende.
Session: Digitalt materialepas – en ny hverdag med data
Oplægget og den efterfølgende Q&A finder sted på Circular Build Forums dag 1 (17. januar) klokken 13.30 i auditoriet.
- Tovholder: Martha Lewis, head of materials hos Henning Larsen
- Øvrige oplægsholdere:
- Tina Snedker Kristensen, Troldtekt
- Jan Boström, SundaHus
- Anna-Mette Monnelly, NREP
- Lene Brix, Circle Bank
På sessionen får du:
- En indgående præsentation af parametrene i materialepasset
- Introduktion til, hvordan det tilgås og udfyldes
- Leverandørernes første erfaringer med materialepasset
- En status på udviklingen af cirkularitetsstandarden og anden kommende EU-regulering.
Du kan tilmelde dig Circular Build Forum via denne hjemmeside.
Mød Troldtekt på Circular Build Forum, Blok B ’Digitalt Materialepas – en ny hverdag med data’.