Kom til eksklusivt arrangement i Aarhus' nye vartegn
Hør tre eksperter give deres perspektiver på transformation, bevaring og cirkulær byudvikling. Oplev også Mindet, hvor et historisk kornlager danner fundament for et af Danmarks mest markante byggeprojekter.
Kom med, når Ressourcearkitekturens Pionerer samler branchens frontløbere til en inspirerende eftermiddag. I år med fokus på transformation, bevaring og cirkulær byudvikling, når vi mødes i de historiske rammer på Mindet i Sydhavnen. Her er det tidligere kornlager transformeret til fundamentet for et af Danmark mest markante byggeprojekter, der forventes færdigt i 2027.
Arrangementet, Ressourcearkitekturens Pionerer, er for professionelle, der arbejder med byggeprojekter og kræver tilmelding. Det foregår torsdag den 12. november 2026 kl. 14.00-18.30 på Mindet 6, Aarhus.
Din deltagelse er gratis, og du kan tilmelde dig senest den 5. november til en af følgende:
> Bente Rasmussen Therkildsen, Troldtekt, tlf. 2773 6700 eller brt@troldtekt.dk
> Allan Rønn Plougmann, Komproment, tlf. 2180 4083 eller arp@komproment.dk
Ressourcearkitekturens Pionerer afholdes for tredje år i træk med fokus på innovativt byggeri. Denne gang er temaet industrihavnens potentialer.
Eventet afholdes af Komproment og Troldtekt.
Viden og netværk
I løbet af eftermiddagen kommer du til at høre tre ekspertoplæg:
- Olav de Linde, grundlægger og bestyrelsesformand i Ejendomsselskabet Olav de Linde, fortæller om transformationen af det historiske kornlager på Mindet, og hvordan eksisterende industribygninger kan danne grundlag for nyt byliv og nye funktioner uden at miste deres identitet og historie.
- Josefin Larsson, affärsutvecklare och arkitekt hos Tengbom, fortæller om udviklingen af Stockholms historiske vandnære områder med fokus på de tidligere gasværksbygninger i Värtahamnen og erfaringer fra juryarbejdet i byudviklingsprojektet Slussen.
- Nina Mathiesen, CEO og medejer af Cobe, fortæller om transformationen af markante havne- og industribygninger, herunder erfaringer fra The Silo, hvor eksisterende strukturer danner afsæt for moderne byudvikling med respekt for stedets historie.
Efter oplæggene samles de tre oplægsholdere til en afsluttende paneldebat. Fra kl. 17.30 er der mulighed for rundvisning, netværk og en let servering.