Den nye Troldtekt® duo kombinerer mineraluldsisolering og træbeton i én robust tolagsplade

Løsningen er udviklet til termisk isolering af betonkonstruktioner i parkeringskældre, garager, depotrum og andre tekniske områder. Samtidig giver pladen en robust og fugtbestandig overflade med dokumenterede brandegenskaber.

30.09.2026

Troldtekt A/S lancerer nu Troldtekt duo, som er udviklet til betonkonstruktioner, hvor opvarmede og uopvarmede zoner skal adskilles. Produktet kombinerer mineraluldsisolering og en synlig træbetonoverflade i én samlet løsning og er særligt velegnet til lofts- og vægflader i parkeringskældre, garager, depotrum og andre sekundære områder.

Mineralulden bidrager til konstruktionens termiske ydeevne, mens træbetonen beskytter isoleringen og skaber en robust, synlig overflade med dokumenterede brandegenskaber. Overfladen er udviklet til at holde i mange år med begrænset behov for vedligeholdelse. Derudover bidrager pladen til forbedret lydabsorption og støjreduktion i rum med mange hårde flader.

– Troldtekt duo er udviklet til projekter, hvor termisk isolering er det primære behov. Samtidig får man en robust og fugttolerant overflade, som er udviklet til at holde i mange år. Derudover bidrager træbetonoverfladen med de gode akustiske egenskaber, som Troldtekt er kendt for. Det giver rådgivere og bygherrer mulighed for at kombinere flere funktioner i én løsning og arbejde med et mere enkelt konstruktionsprincip, siger Cécile Vassort, Head of Product, Marketing & Sustainability hos Troldtekt A/S  

Udviklet til krævende sekundære områder

Troldtekt duo er derfor relevant i både nybyggeri og renoveringsprojekter, hvor betonkonstruktioner skal isoleres. Det gælder blandt andet i parkeringskældre, garager, kældre, depotrum og andre sekundære områder, hvor der ofte stilles krav om lav indbygningshøjde.

Her er det en fordel, at tolagspladerne kan monteres direkte på betonen med betonskruer eller slagplugs. Der er hverken behov for træforskalling eller efterfølgende overfladebehandling, hvilket giver en enkel konstruktion og begrænset indbygningshøjde.

– Med Troldtekt duo etableres både den termiske isolering og den færdige, synlige overflade i én arbejdsgang. Pladerne monteres direkte på betonen uden forskalling og efterfølgende overfladebehandling. Det forenkler opbygningen og reducerer antallet af arbejdsgange på byggepladsen, siger Cécile Vassort.

 

Dokumenteret ydeevne og fleksibelt sortiment

Troldtekt duo fås i en række varianter og farver, så løsningen kan tilpasses projektets krav til termisk ydeevne, indbygningshøjde, overflade og lydabsorption.

Med tykkelser på op til 210 mm mineraluld kan løsningen opnå en deklareret termisk modstand (Rd) på op til 6,50 m²K/W. Afhængigt af variant kan Troldtekt duo samtidig opnå lydabsorption på op til αw 1,00 svarende til absorptionsklasse A.

Troldtekt duo er testet for reaktion på brand og klassificeret A2-s1,d0 i henhold til EN 13501-1:2018. Produktet er derfor velegnet til lofts- og vægflader i områder med skærpede krav til brandsikkerhed.

 

Læs mere om Troldtekt duo 

  

Vil du vide mere?

Her finder du mere information om Troldtekt® duo

Troldtekt akustiklofter i erhvervsbyggeri

Se eksempler på byggeprojekter | Troldtekt® duo