Akustikløsninger til DGNB-certificeret byggeri

Sådan bidrager Troldtekt® til DGNB-certificeret byggeri

Troldtekt vægter positivt inden for fem af de seks overordnede kvaliteter i en DGNB-certificering. Og så kan akustikpladerne være med til at sikre bonuspoint for cirkulær økonomi.

I samarbejde med Rambøll har vi udarbejdet en dokumentationspakke, som gør det lettere for auditorer at beregne vores produkters specifikke bidrag til de forskellige kriterier i DGNB.

Download dokumentationspakke

Troldtekt® kan bidrage til mere end 50 procent af pointene

DGNB-manualerne fra 2020 indeholder 36 kriterier, som er ­fordelt på seks overordnede kvaliteter. Tabellen nedenfor viser, at Troldtekt kan bidrage til pointene inden for 14 kriterier, som fordeler sig på fem ­kvaliteter. Procenttallet viser det enkelte kriteries vægtning i den samlede bedømmelse.

Tabellen er baseret på DGNB 2020 – manualen for nybyggeri og ­omfattende ­renoveringer version 1.1.2.

Bemærk, at Troldtekt ikke alene kan opfylde hele kriteriets point, men at ­akustikpladerne har en positiv ­indflydelse på kriteriets samlede pointscore.

Video: Introduktion til DGNB

I denne video giver direktør i Green Building Council, Mette Qvist, en introduktion til DGNB.

DGNB er den tyske bæredygtighedscertificering for bygninger, som blev lanceret i 2008.

I Danmark har DK-GBC valgt tyske DGNB som den frivillige bæredygtighedscertificering, der er tilpasset danske forhold. Den første danske version af DGNB udkom i 2012 og er siden opdateret i manualer, som er tilpasset det danske bygningsreglement.

DGNB kaldes også et andengenerationssystem, hvilket skal ses i lyset af, at systemet er udviklet og tilpasset senere end eksempelvis BREEAM og LEED og derfor har haft andre erfaringer at bygge på. DGNB er meget favnende i sin analyse af byggeri og når omkring alle aspekter af bæredygtighed. DGNB står for:

Deutsche
Gesellschaft für
Nachhaltiges
Bauen

Læs mere om DGNB på www.dgnb.de

Læs mere om Green Building Council Denmark på www.dk-gbc.dk

Udvalgte projekter med DGNB-certificering