Seniorboliger indrettet til fællesskab og aktiv livsstil

I Mölnlycke syd for Göteborg ligger +55-bofællesskabet BonTop, hvor beboerne kan leve et aktivt og socialt liv sammen. Bygningen har en have i midten med subtropisk middelhavsklima under et specialdesignet glastag. Kanozi Arkitekter står bag designet.

I Mölnlycke, cirka 10 minutter fra Göteborg, er der blevet bygget en af Sveriges første BonTops af selskabet Bo Aktiv Sverige AB. BonTop er et boligfællesskab til personer på +55 år, hvor det sociale fællesskab og fysisk aktivitet er i højsæde. En helt særlig feature er i centrum af bygningen, hvor der under et specialdesignet glastag er skabt en stor have med palmer, kaktusser og frugttræer i et behageligt middelhavsklima.

Kanozi Arkitekter har tegnet projektet.

​– Den subtropiske vinterhave er en vigtig del af bygningen og skaber forudsætningen for socialt samvær og møde i selv den mørke og kolde del af året. Derudover er haven et naturligt samlingspunkt og en grund til at mødes og passe anlægget, siger Johan Casselbrant, arkitekt og chefdesigner, Kanozi Arkitekter og fortsætter:

– Arkitektur påvirker menneskers levevilkår, og BonTop er et eksempel på, at byggeriet kan bidrage til at opbygge et socialt fællesskab mellem naboer, især for ældre personer, og hvor det er nemt og valgfrit at tilbringe tid sammen over en kop kaffe, en omgang petanque eller i spaafdelingen. Forskning viser, at ældre får det bedre af et socialt aktivt liv og holder sig sundere meget længere ind i alderdommen i et fællesskab og med et mere aktivt og mobilt liv.

Troldtekt indgår i designet

De i alt 87 lejligheder har, ud over haven, også adgang til fitnesscenter, swimmingpool og sauna, som kan støtte beboernes fysiske aktivitet. Derudover er de øvrige faciliteter som indkøb, apotek, sundhedscenter og meget mere inden for gåafstand.

Boligen indeholder desuden helt private terrasser og en zone inde i udestuen nærmest hver lejlighed – som en mellemzone mellem privat og fælles.

Der er valgt klassisk Troldtekt i lys natur til flere sektioner i BonTop, blandt andet i lofterne på alle svalegange i bygningen, som vender ind mod den subtropiske have, samt i stueplan og i spaafdelingen. Det er med til at give et roligt lydmiljø, og designmæssigt spiller Troldtekt godt sammen med de øvrige materialer, som er valgt i BonTop.

– Materialevalget er i tråd med den overordnede idé om at skabe et bo-miljø med grønt og med materialer, som indeholder naturlige råvarer. I den sammenhæng passer Troldtekts produkter rigtig godt ind, lyder det fra Johan Casselbrant.