Moderne virksomhedsdomicil i sort og hvid

Takket være indretningsarkitekternes/arkitektens kreativitet går funktionalitet og design op i en højere enhed inde i bygningen. Akustikpladernes forskellige design giver rummene deres egen identitet.

Foto: Olaf Wiechers, arkitekt

Det nye domicil for CF Automation Parts GmbH &Co. KG i Koblenz, der blandt andet har specialiseret sig i drev-, vakuum-, ventil- og måleteknologi, er – som virksomhedens visuelle identitet i øvrigt – præget af kontrasten mellem sort og hvid kombineret med messingfarver. Den 760 m2 store bygning i to etager, som tegnestuen deinearchitektin Alexandra Faßbender har stået for, tilbyder masser af plads til præsentation, udstilling, opholds- og arbejdsområder samt til værksteder, opbevaringsrum og garager.

Den lyse stueetage er domineret af store vinduesfronter, der strækker sig fra gulv til loft. I det åbne indgangsområde er der receptions-, præsentations- og udstillingsrum samt nogle enkle arbejdspladser. I området bagved er der bl.a. værksteder og lagerrum. Overetagen byder på kontorområder og en særlig kursusfløj med opholdszoner og separat indgang, som kan lejes ud til eksterne interessenter.

Kontorer med store glasflader, der giver mere transparens

Rummene er åbne og transparente og adskilt ved hjælp af store glasoverflader, som kan åbnes på mange forskellige måder og dermed skabe rum med fleksible anvendelsesmuligheder. Et rummeligt loungeområde med bordfodbold, tekøkken, kommunikationszoner og en tilstødende terrasse understreger kundens ønske om at skabe en behagelig arbejdsatmosfære for medarbejderne, der giver optimale betingelser for at tænke og arbejde innovativt.

En væsentlig del af farve- og materialekonceptet er messing, som – med reference til materialets store historiske betydning for ventilteknologien – bl.a. er anvendt på dør- og vinduesrammer.

Akustikplader som et vigtigt designelement

Akustikken spiller en stor rolle i den nye bygning med åbne rum og mange hårde materialer. Man har derfor valgt gennemgående at bruge Troldtekt akustikplader, som ikke kun opfylder alle akustiske og sikkerhedsmæssige krav, men også afrunder designkonceptet perfekt på grund af deres forskellige strukturer.

De valgte designløsninger Troldtekt line, Troldtekt line design og Troldtekt tilt line i forskellige farver fra lysegrå til sort passer perfekt til de lyse gulve og de hvide, grå og sorte vægge. Konceptet fuldendes af de mange belysningselementer i loftet, som både udsender direkte og indirekte lys.

Selv i sparsomt møblerede eller helt tomme rum var det muligt at opnå en perfekt akustik ved hjælp af Troldtekt-elementer. På grund af den meget korte byggeperiode skulle man bruge et akustisk materiale, som var hurtigt og nemt at installere, opfyldte høje akustiske krav og tillod mange forskellige muligheder i forhold til farve og design. Derfor valgte arkitekten og bygherren Troldtekt.