Diplomatisk loft

Danmarks konsulat og handelskontor i Sydney, Australien, er flyttet til nye og imponerende lokaler med udsigt over byens berømte Harbour Bridge.

Troldtekt, Danish Consulate Sydney
Foto: Nicole England

Tegnestuen Mejeriet blev bedt om at være både arkitekt og projektleder i forbindelse med flytningen. Ud over et besøg på stedet og samtaler med konsulen, medarbejderne og sikkerhedsafdelingen omfattede dette at udarbejde en indretningsplan for de ca. 260 m2 og at designe et dramatisk, men stadig enkelt interiør med rene, skarpe linjer og en aura af effektivitet.

Samtidig var hensigten med indretningen og ombygningen af de nye lokaler at skabe et design med et markant aftryk af dansk/nordisk arkitektur. Dette indebar et åbent kontorlandskab med store glaspartier og en gulvbelægning med en blanding af danske tæpper og egetræ. 

Arkitekterne besluttede, at den ideelle måde at forbinde hele interiøret på ville være med et Troldtekt loft. Denne løsning betød også, at loftets uovertrufne akustiske egenskaber ville sikre en markant reduktion af ekko og genklang fra hårde overflader. Derfor blev der monteret grå Troldtekt plader med ultrafin struktur. Loftet understreger samtidig det danske/nordiske look, der er meget tydeligt i det nye danske konsulat og handelskontor.