Grøn mad og indretning

I Kompagnistræde, i det indre København, finder man et delikat, lille spisested med grøn mad. Indretningen er lige så konsekvent som serveringerne.

Lydabsorberende træbetonplader fra Troldtekt anvendes ofte som akustikloft i restauranter og hoteller

Hos Vital Foods kan man hente sin morgenmad eller frokost fremstillet udelukkende af grønne råvarer. Men man kan også vælge at sætte sig i det indbydende lokale, enten med udsigt til gadens liv eller mere tilbagetrukket ved gårdens vinduer.

Den plantebaserede tilgang til maden er en grøn tilgang til vores fælles samfund, hvor bæredygtighed er en vej til en verden i mere balance. Vegansk/plantebaseret mad er en del af Vital Foods tiltag, men i valg af interiøret ønsker de også at understøtte denne tankegang.

 

Fra logo til loft

Den varme og inviterende atmosfære man møder ved Vital Foods i Kompagnistræde opstår ved kompositionen af alt fra stedets logo til vægfliser og akustikloft. Interiørdesignet er enkelt uden at være skrabet, og de lyse farver giver et blødt udtryk, som betyder, at man har lyst til at slå sig ned i det lille lokale. Møblementet er en kombination af høje, spinkle stole ved vindueskarmene, runde stålsæt midt i lokalet og grønmalede træmøbler længere tilbage i lokalet.

Som akustikløsning har man valgt Troldtekt til loftsfladerne i designvarianten line, der samler rummet og giver en retning mod disken. Troldtekt akustiklofterne er præcist afgrænset langs facaderne og bidrager dermed til det enkle og bevidste udtryk. Troldtekt i lys natur giver en naturlig varme til rummet og bidrager til et mere bæredygtigt byggeri.