Capgemini hovedkvarter, Leidsche Rijn
En åben arbejdsplads med ro og den rette temperatur
Udviklingen af Capgeminis nye hovedkontor i Leidsche Rijn (Holland) har været baseret på to centrale principper: moderne arbejdsformer og bæredygtighedstiltag. Resultatet er et kontor, der har opnået den prestigefyldte certificering BREEAM-NL på niveauet “Very Good”.
Den nye bygning fungerer som et centralt mødested for virksomhedens mobile medarbejdere. Med afsæt i, at “møder skaber værdi”, er kontoret indrettet, så man nemt og spontant kan møde hinanden på tværs af organisationen.
Entreprenøren BAM stod for detailprojekteringen og ved hjælp af BIM og lean-metoden byggede de projektet på blot 14 måneder.
Fokus på akustik og termisk komfort
Fordi bygningen danner ramme om mange audiovisuelle processer, var god akustik et afgørende krav. Løsningen blev Troldtekt duo tolagsplader, der kombinerer effektiv akustikregulering fra Troldtekt træbeton med høj termisk ydeevne fra den bagvedliggende mineraluld. Troldtekt duo bidrager dermed til rum, der både gavner akustikken og energiforbruget.
Resultatet er et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne både begynder og slutter dagen i rolige lydforhold – samtidig med at indeklimaet byder på en behagelig temperatur gennem hele dagen.