Det åbne rum med udsigt til det åbne landskab

Boligen, som ligger i udkanten af Hadsten, udnytter det åbne landskab og dens arkitektur fremhæver det dramatiske landskab med enkle kontrastvirkninger.

Troldtekt akustiklofter er det naturlige valg til at sikre god akustik og et sundt indeklima i bl.a. kulturbygninger

En stor tagflade med udhæng er et vigtigt element i denne bolig, hvor udsigten til det åbne landskab er en stor værdi. Opholdsrummet på indgangsetagen med både køkken, spiseplads og sofaarrangement har derfor store vinduespartier, der giver kontakt til naturen og samtidigt giver boligen meget dagslys. Midt i stuen bliver der desuden suppleret med et stort ovenlys.

Det faldende terræn på grunden betyder, at boligen er fordelt på to etager og fra en elegant trappe midt i stuen har man adgang til værelser og flere badeværelser i underetagen. Boligen er meget gennemført i indretningen med gennemgående materialer i badeværelser og på gulve, som giver et eksklusivt og tidløst udtryk.

 

Ude og inde flyder sammen

Sorte Troldtekt line lofter er valgt i alle rum og giver en god akustik overalt i boligen, men også en arkitektonisk helhed, der understøtter tagfladen som et vigtigt element. Den store tagskive indrammer den storslåede udsigt og giver også skygge på solrige sommerdage. Linjerne i loftspladerne fra Troldtekt vender ud mod udsigten og er med til at give indtryk af én stor loftsflade.

Troldtekt loftet fortsætter udenfor i udhænget og slører derved overgangen mellem ude og inde. En terrasse mod sydvest er også designet som en forlængelse af opholdsrummet indenfor, hvor en åben pejs er med til at afgrænse terrassen og give en arkitektonisk helhed udefra.