Åbent hus

Psykiatriens Hus Marselisborg er etableret i det tidligere Marselisborg Hospital, hvor man har indrettet husets tilbud og aktiviteter med fokus på det nære og behagelige.

Troldtekt akustiklofter er det naturlige valg til at sikre god akustik og et sundt indeklima i bl.a. sundhedsbygninger
Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Stedet er et samarbejde mellem regionen og kommunen, som ikke er målrettet akut psykisk sygdom, men over et bredt socialt og psykiatrisk spekter hjælper mennesker med forskellige ambulante behov.

Socialvagten har kontor i bygningen ligesom teamet for hjemmebehandling. Kurser for Recovery-skolen og åben rådgivning foregår også i Psykiatriens Hus.

I et afsnit for sig har man indrettet 8 regionale og 8 kommunale værelser for ambulant overnatning, der er indrettet hjemligt med almindelige møbler, så værelserne ikke opleves som et hospital. Her er valgt Troldtekt i lofterne, som udover en behagelig akustik bidrager til stoflighed og materialitet i rummene ud over de glatte vægge.

Gode rammer til at blive set og hørt

Allerede ved indgangen mærker man den imødekommende og personlige tilgang til stedet. Valget af møbler og andet inventar er bevidst langt fra kommunale kontorer og behandling. Her skal alle borgere føle sig velkomne og være trygge ved at indgå i aktiviteter, kurser eller terapi.

Den tidligere klinikbygning er ombygget til Psykiatriens Hus og tilpasset behovet for både mindre samtalerum og større aktivitetsrum og opholdsrum. En café ved værelserne er indrettet som en udvidelse af gangarealet, og er derfor et sted man naturligt passerer og hilser på hinanden.

Troldtekt er et gennemgående materiale i huset, som bogstavelig talt giver ro, men også en materialitet til oplevelsen af stedet.