Troldtekt i præmierede projekter ved Arkitekturens Dag

Hvert år i oktober er det Arkitekturens Dag i hele verden. I Danmark er dagen også en anledning til at hylde særligt vellykkede byggerier – og flere af de præmierede projekter i 2022 er med Troldtekt. 

27.10.2022

Mange af Danmarks kommuner bruger Arkitekturens Dag i oktober til at hædre særligt spændende projekter, der er blevet bygget i det forgange år. Arkitektforeningen er tovholder på Arkitekturens Dag i landet og på de arrangementer, der finder sted landet.

I 2022 var temaet ’stedsans’ – det vil sige projekter, som er udviklet og bygget med sans for stedets særlige identitet, kvaliteter og udfordringer.

Troldtekt indgår i flere af de hædrede projekter, herunder:

Foto: Martin Schubert

Horsens Gymnasium & HF

Arkitekt: C.F. Møller Architects

Præmiering: Horsens Kommunes pris som ’Årets nybyggeri 2022’

Troldtekt løsning: Troldtekt akustik

Foto: Martin Schubert

Om projektet: Den oprindelige skolebygning fra 1940 er blevet udbygget med over 8.000 kvadratmeter, der rent arkitektonisk spiller sammen med den oprindelige byggestil. Med den ekstra plads er skolens struktur nu opdelt i faglige klynger. Der er valgt Troldtekt akustikplader for at sikre et behageligt lydmiljø, hvilket især er vigtigt i områderne med høje loftshøjder.

Foto: skala architecture

Daginstitutionen Engblommen (Snejbjerg, Herning Kommune)

Arkitekt: Skala Architecture

Præmiering: Herning Kommunes ’Læsernes pris 2022’, kåret af Herning Folkeblads læsere

Troldtekt løsning: Troldtekt akustik Plus og Troldtekt ventilation

Foto: skala architecture

Om projektet: Daginstitutionen Engblommen er udvidet med en tilbygning til børnehave- og vuggestuebørn. Den nye og eksisterende bebyggelse er koblet sammen af en mellembygning, der gør daginstitutionen til en helhed. Både indendørs og udendørs er byggeriet nedskaleret med små nicher og rum, som matcher børns størrelse. For at sikre et sundt indeklima er der valgt Troldtekt akustik med skjult Troldtekt ventilation.

Foto: ZENI Arkitekter

Midtbyens Naturbørnehus (Sønderborg)

Arkitekt: ZENI Arkitekter

Præmiering: Sønderborg Kommunes pris som ’Smukt nybyggeri 2022’

Troldtekt løsning: Troldtekt akustik og Troldtekt ventilation

Foto: ZENI Arkitekter

Om projektet: Midtbyens Naturbørnehus er en nybygget institution med plads til 130 børn. Fællesfaciliteterne består af et stort hjerterum, motorik-, krea- og science-rum samt legeområder og små nicher. Fællesrummene har alle dobbelthøjde og forbindelse til stuerne på begge etager. Til daginstitutionen er der valgt Troldtekt i lys natur samt skjult Troldtekt ventilation, som sikrer indblæsning af frisk luft uden træk, støj eller synlige installationer.

Foto: ZENI Arkitekter

Sergenten (Sønderborg)

Arkitekter: ZENI Arkitekter

Præmiering: Vinder af Sønderborg Kommunes pris i kategorien ’Stedsans 2022’

Troldtekt løsning: Troldtekt akustik og Troldtekt ventilation

Foto: ZENI Arkitekter

Om projektet: På den tidligere kaserne i Sønderborg er det gamle værksted transformeret til event- og konferencelokaler. Flere originale elementer er bevaret og er med til at fortælle historien om bygningen, blandt andet de rå murstensvægge både indvendigt og udvendigt. Nye elementer et tilføjet, herunder et indskudt loungedæk. Sorte og grå Troldtekt akustikplader er valgt for at skabe stemning til lokalerne – og skjult Troldtekt ventilation sikrer det sunde indeklima.

Fyrkildevej (Aalborg Øst)

Arkitekt: Arkitekterne BJØRK & MAIGAARD og LINK Arkitektur (totalrådgiver)

Præmiering: Aalborg Kommunes Arkitekturpris 2022

Troldtekt: Troldtekt akustik

Om projektet: Renovering og transformation af det tidligere belastede boligområde i Aalborg Øst er et eksempel på, at variation i arkitektur og boligformer kan være med til at løfte et eksisterende boligområde til en levende og inkluderende bydel. Troldtekt akustiklofter er valgt til både de renoverede boliger og i opgange.

Læs mere om transformationen af Fyrkildevej