Se billederne: Iværksætteren Matilde Trobecks nybyggede hus er med Troldtekt

Matilde Trobeck, der deler indhold om livsstil og bolig med sine cirka 105.000 følgere på Instagram, har sammen med sin mand opført drømmeboligen nord for København. Nu står huset klar, og i hjertet af det hele har parret valgt Troldtekt v-line, som tilfører god akustik og et elegant design.

15.11.2023
Troldtekt akustiklofter i privatbolig

Matilde Trobeck,  der især er kendt fra Instagram, og manden, Kristian Hebsgaard, som er civilingeniør og medarkitekt på huset, haft travlt med at bygge deres drømmehus. Det ligger i Hørsholm tæt på skov og natur. Nu er den sidste stikkontakt sat i, og malerpenslen er pakket væk.

Det kræver masser af tålmodighed og mange valg at bygge et nyt hus, men både Matilde Trobeck og Kristian Hebsgaard er mere end tilfredse med det færdige resultat.

– Det er blevet helt, som vi ønskede. Jeg har hørt, at man skal bygge tre huse, før man er helt tilfreds med alle beslutninger. For os er vi det allerede her første gang, siger Matilde Trobeck.

 

 

Designloft med akustiske kvaliteter

Parrets drøm var at bygge et hus med et leverum, der har plads til hele familien. Ønsket blev opfyldt med et stort, åbent køkken-alrum med over fire meter loft til kip og fem meter brede vinduespartier fra gulv til loft med skøn udsigt til skoven.

Fra begyndelsen vidste parret, at de skulle have en effektiv, men karakterfuld, akustikløsning, der matcher husets eksklusive design. Det begyndte med et besøg i et typehus med Troldtekt lofter, hvor parret forelskede sig i Troldtekt akustikløsninger. Efter en tur i Troldtekts showroom i København havde familien valgt den helt rigtige designløsning til deres nye hjem.

Valget faldt på Troldtekts designløsning, Troldtekt v-line 1way med 6 fræsede v-spor og malet i sort, som er med til at skabe den helt rigtige stemning i det nybyggede hus:

– Vi er så glade for det sorte loft, da den sorte farve er med til at trække den omkringliggende natur og skov ind i huset. Om aftenen føles det, som om loftet går i ét med nattehimlen. Det giver en hyggelig og rolig atmosfære, fortæller Kristian Hebsgaard.

> Du kan se alle billeder fra boligen her

 

Få et karakterfuldt loft med Troldtekt v-line

Troldtekt v-line har langsgående v-spor i overfladen, og langs pladens lange kanter er fræset et halvt spor, så der opstår et ekstra spor, når to plader samles ved siden af hinanden.

Du kan vælge pladerne med enten ti eller seks spor. Netop varianten med seks spor, som Matilde Trobeck og Kristian Hebsgaard har valgt, træder flot og tydeligt frem i rum med større skala og højere til loftet på grund af den større afstand mellem sporene.

> Læs mere om Troldtekt v-line

FAKTA: Om Matilde Trobeck

Matilde er en dansk iværksætter, som er kendt fra Instagram. Cirka 105.000 personer følger med på profilen @matildetrobeck, hvor Matilde Trobeck deler indhold om livsstil, hverdagsliv og bolig.

Senest har Matilde Trobeck og Kristian Hebsgaard oprettet Instagramprofilen @matildeogkristianshus, hvor de deler inspiration og gode råd om indretning, materialevalg og byggeproces med deres ca. 22.000 følgere. Profilen har de brugt aktivt gennem hele byggeprocessen, og de sætter blandt andet også ord på deres tanker bag den valgte akustikløsning fra Troldtekt.