Om Troldtekt tilt line
Akustikplader med skrå og rette spor
Troldtekt tilt line giver lofts- eller vægfladen en bred variation af facetterede felter. Hver akustikplade har seks skrå spor på tværs, og pladen er fræset med halve spor langs yderkanterne. På den måde opstår der gennemgående, rette spor ved samlingen mellem to plader. Det giver en elegant vekselvirkning mellem de skrå og rette spor.
Karakterfuldt design til de større flader
Troldtekt tilt line kan monteres både i loftet og på væggen og giver flotte og fleksible designmuligheder i forskellige i f.eks. kontoret, restauranten eller institutionen.
Du kan skabe dine egne mønstre og rytmer i designet, og du kan variere og skalere efter ønske.
Ved montering i forbandt kan du vælge at lave nogle af de skrå spor fortsætte fra række til række. Du har også frie muligheder for at variere forbandtet - eller vende udvalgte plader 180 grader, så designet får en anden rytme.
Det giver dig stor frihed til at forene form og funktion i byggeriet.