Tre fine projekter med Troldtekt er nomineret til Årets sundhedsbyggeri

Det er tid til at afgøre, hvilket projekt der skal kåres som Årets sundhedsbyggeri 2022. Alle kan stemme indtil 8. september 2022. I tre af de nominerede projekter – et plejecenter, et psykiatrisk center samt et nyt hospital – er Troldtekt en del af arkitekturen.

23.08.2022

En fagjury har ud fra de indstillede projekter valgt fem fyrtårne inden for fremtidens velfærdsbyggeri. Nu skal en åben afstemning afgøre, hvilket af dem der skal vinde titlen som Årets Sundhedsbyggeri 2022. I år er tre ud af de fem nominerede projekter med Troldtekt:

De to øvrige nominerede er er Herlev Hospital – Kvinde-Barn-Center og Akutmodtagelsen samt Steno Diabetes Center Copenhagen i Herlev.

Det er femte gang, at event- og konferencevirksomheden Nohrcon kårer Årets sundhedsbyggeri i Danmark. Projekter, der blandt andet fokuserer på cirkulære principper, omsorgsfulde rammer, godt arbejdsmiljø, åbenhed og helende omgivelser.

Alle kan stemme på deres favoritprojekt frem til 8. september 2022. Vinderen offentliggøres en uge senere.

Gå til afstemningen

Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Ro og omsorg i Hornbæk

Plejecentret Hornbækhave i Hornbæk, som JJW Arkitekter står bag, er et nybygget plejehjem. Fokus har været på at skabe rolige og omsorgsfulde rammer i en arkitektur, der forbinder stedet med de grønne omgivelser.

I det indvendige design er lagt vægt på brugen af farver og dagslys. Lofterne er alle klædt i Troldtekt i lys natur, der giver både god akustik og en naturlig varme til rummene. De ensartede lofter giver desuden en fin sammenhæng mellem gangarealer og fællesrum og understøtter den hjemlige atmosfære.

Foto: Helene Høyer Mikkelsen

Helende arkitektur i retspsykiatrien

I Roskildes nye retspsykiatri Sct. Hans er formålet med arkitekturen, at den skal virke helende på patienterne, da bedre trivsel forkorter behandlingsforløbet. Det er KHR Architecture, som står bag designet, hvor lys, luft og natur er nøglebegreber.

De enkelte sengestuer har et gennemarbejdet design med fokus på dagslys og et roligt interiør. Troldtekt er valgt som et gennemgående loft i alle fællesrum og aktivitetsrum, hvilket både sikrer en god akustik og en rolig overflade. I terapibadet er der for eksempel valgt en dæmpet, grå farve, og i de øvrige rum er der valgt en varm og organisk specialfarve, som er med til at binde gangarealer og øvrige faciliteter sammen.

Læs mere om Retspsykiatri Sct. Hans i vores online tema om helende arkitektur

Foto: Helene Høyer Mikkelsen

En bygning til forskning, uddannelse og læring

Hele det nye hospital er nomineret til prisen. Der er Troldtekt i NIDO-bygningen, som er fysisk forbundet med det nye hospital. Bygningen er sin egen selvstændige enhed og danner platform for et fælles forsknings-, uddannelses- og læringsmiljø.

Her er et hovedrum med en bred amfi-trappe, og det lyse miljø skabes med aflange ovenlysvinduer samt hvide Troldtekt akustiklofter. Derudover er der bygget en rund aula, som fungerer som en multisal, også med hvidmalet Troldtekt i det runde loft.

Arkitema står bag designet af NIDO-bygningen.