Den almene boligsektor spiller en central rolle i dansk arkitektur og står for byggeløsninger, der er innovative og bæredygtige. Det gælder, når boligselskaberne bygger nyt – men også i forbindelse med renoveringer, som fylder godt i ordrebøgerne hos arkitekter og entreprenører.
Byggeskadefonden har udgivet erfaringsbaserede guides, der præsenterer gode råd (og typiske faldgruber) i forbindelse med både nybyggeri og renovering. Og med bygningscertificeringen DGNB samt den frivillige bæredygtighedsklasse er det muligt at bygge boliger, der er dokumenteret sunde for beboerne, miljøet og driftsøkonomien.
På temasiden her kan du læse ekspertinterviews og se inspirerende eksempler på alment boligbyggeri. Fra vellykkede transformationer af udsatte bydele til nye boligafdelinger, der sætter en høj standard inden for bæredygtighed.