Globe Systems i Søften

Lidt nord for Aarhus ligger Globe Systems, der er en af Danmarks førende leverandører af kommunikationsudstyr. Kerneforretningen er headsets til kontorer og callcentre, men derudover er virksomheden fokuseret på at være de mest kompetente på telefonløsninger og Unified Communications. Globe Systems er i stadig vækst og leverandør til 25 % af Danmarks tusinde største virksomheder.


Bygningen ligger i en erhvervspark ved Søften, og udefra er domicilet enkelt og diskret. Det er en klassisk opdeling i administration og lager, som er direkte forbundne, og hvor facadernes farve samt overflade signalerer de forskellige funktioner.
Interiøret er lyst og venligt, med et langsgående rytterlys. Det giver et meget varieret dagslys og er med til at give rummene et større volumen. I det åbne kontormiljø, arbejder ca. 15 medarbejdere, med bl.a. salg, rådgivning og support.

Tre raffinerede varianter
Som noget helt særligt er rummet beklædt med fire forskellige typer Troldtekt. Det giver – ud over en meget kort efterklangstid – et rum med levende overflader, der spiller fint sammen og styrker helhedsindtrykket.
Loftet er et traditionelt Troldtekt produkt med hvidmalede plader. Men her stopper brugen af de almindelige løsninger. Vægfladerne er nemlig beklædt med tre raffinerede varianter, der alle har ”indbygget” dekorativ effekt: Troldtekt wave, Troldtekt mosaik og Troldtekt rhombe.

En lang frise med Troldtekt mosaik skaber en rolig horisontal linje, der er smuk i al sin enkelhed. På modstående væg er det sort/hvide rhombefigurer, der danner et relief fra gulv til loft. Der opstår en interessant tredimensionel effekt, som ikke er dominerende, men mere opleves som et dynamisk krydderi på indretningen.

Endelig er der opsat to mindre felter med Troldtekt wave, som med sin unikke bølgede overflade giver begrebet træbeton en helt ny dimension. Alle tre løsninger gør yderligere udsmykning nærmest overflødig.

Fakta

Projekt:
Globe Systems, storleverandør af kommunikationsudstyr, rådgivning og support 
Bygherre:
Globe Systems
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Hvid 101
Vægbeklædning:
Troldtekt wave, Troldtekt mosaik & Troldtekt rhombe
Farve:
Hvid, grå & sort
Tekst & Fotos
Tekst:
Thomas Mølvig, arkitekt MAA
Fotos:
Thomas Mølvig, arkitekt MAA